Er du et antenne menneske?

Kender du til det at træde ind i et rum og blive ramt af indtryk fra alle de mennesker der er i rummet? Kender du til det at skulle økonomisere med dine sociale aktiviteter  – ikke fordi du ønsker at være asocial, men fordi du ikke har energi til at være sammen med mennesker i lige så høj grad som andre? Det er som om at det kræver mere af dig at være social, end det gør for alle andre mennesker.

Er du et menneske som har et talent for at bemærke andre menneskers stemning eller følelser? Et menneske som mærker hvilket humør andre er i, uden at de selv har sagt noget? Du har måske næsten en oplevelse af at folks stemning oser ud af dem. Du kender måske også til det at foretrække at snakke om den anden i en samtale, frem for at du skal fylde med dig i samtalen – det kan være det vækker ubehag i dig.

Hvis du er sådan et menneske kan det tyde på, at du er det jeg kan finde på at kalde et Antenne-menneske – at være et Antenne-menneske kan være en gave og ofte er det en byrde. Jeg kan hjælpe dig med at gøre det til en gave og reducere den byrde du oplever i dit liv ved at være et Antenne-menneske. 

Jeg brænder for at hjælpe dig fordi du som type er et menneske jeg har stor sympati med. Jeg forstår hvilke udfordringer du kan opleve, fordi jeg selv har stået et lignende sted i mit liv og jeg har efterhånden meget erfaring med at hjælpe mennesker som har bøvlet med lignende udfordringer som dig. Jeg kan hjælpe dig med at finde den rigtige balance i dit liv. At opdage hvad der er den rette personlige balance i livet, opleves af mange som en stor befrielse. En befrielse fra de urimeligt høje krav, en befrielse fra fortidens normer og en befrielse fra at tage et for stort ansvar i dit liv – bare for at nævne få af mange aspekter som vil ændre sig i dit liv.

Hos mig er det din virkelighed jeg er nysgerrig på – andres forventninger/krav og ønsker lader vi blive ude på den anden side af døren. Hos mig arbejder jeg ud fra den overbevisning at du får mest ud af at snakke med et ligeværdigt menneske og derfor kan jeg kun sjældent give dig decideret råd. Grunden til dette er at mit råd sandsynligvis ikke vil være det rette for dig. Og at lytte til mig vil ikke opøve din egen fornemmelse og kontakt til dig selv. Min erfaring er at langt de fleste der har gået i et terapeutiske forløb hos mig, går derfra med en overbevisning om at fremtidige udfordringer vil være overkommelige i forhold til, hvordan de opleves forud for forløbet. Du vil få redskaber med dig som kan støtte dig i dit liv fremadrettet, så du bedst muligt kan leve dit liv i overenstemmelse med dine ønsker.

Hvis du er nysgerrig på at vide mere om et potentielt forløb hos mig, skal du huske at jeg kun er et opkald væk. Du kan også booke en uforpligtende forsamtale, hvor vi snakker om din situation og eventuelle spørgsmål du kan have til mig.