Velkommen til min side
Mange tak for at du kigger forbi. Du er altid velkommen til at ringe til mig og få klarhed om dine udfordringer er noget jeg kan hjælpe dig med.
Hvad kan jeg hjælpe dig med?
Længes du efter at være god nok, som du er i dag?
Længes du efter at kunne stå af det selvrealiserende godstog uden at få svedige håndflader, mærke din puls stige og begynde at tænke over hvordan du skal indhente det tabte?
Længes du efter at holde en pause uden at dit hoved begynder at lave planer for hvordan og hvornår du hurtigst muligt når dine mål for dagen?
Længes du efter at din krop skal holde op med at sende dig til læge med smerter, spændinger, udslæt og andre fysiske symptomer som ikke giver mening?
Hvis du kan genkende dig selv i noget af det ovenstående, vil jeg kunne hjælpe dig med at blive fri for de udfordringer du oplever i dag.
Tidligere klienters oplevelser
"Michael satte sig hurtigt ind i mit sted med empati, forståelse og tålmodighed og sammen fandt vi det sprog, der gav mening for mig at forstå. Han hjalp mig med endelig at forstå, hvad det at ‘mærke efter i kroppen’, som ellers havde været meget angstprovokerende for mig tidligere, betød og hvordan det kunne gavne mig. Tålmodigheden fra Michaels side giver ro og tryghed, så man ikke føler sig forkert."
― Anna ―
"Ved min tid hos Michael fandt jeg hurtigt ud af, at det var et godt match! Fra første session får man hurtig en følelse af fortrolighed og man kommer hurtig over de nervøse følelser, som jeg i hvertfald havde i starten. Udover det synes jeg, at Michael er ekstremt god til at finde "roden" af problemet, og får en til at tænke en ekstra gang over noget, man måske ikke selv har tænkt over før. Det gør han på en måde, så man selv finder "svaret" eller bare generelt finder ud af, hvordan man egentlig føler om en given ting man går og pusler med. Af de grunde, og mange flere, kan jeg stærkt anbefale Michael."
― Oliver ―
Michael er den første der rent faktisk har lyttet til mine problemer, og ikke har set bort fra mine problemer. Jeg har været hos en del behandlere efterhånden, og dermed har jeg også været skeptisk over at prøve igen med en ny. Michael satte sig ind i min situtation og forstod mig. Jeg har aldrig fået en så god hjælp, samt en hjælp jeg kan bruge til noget og bygge videre på. Michael lytter til en og er meget forstående. Han er meget tålmodig og man føler sig hurtigt tryg i hans omgivelser. Jeg vil så meget anbefale Michael.
― Frederikke ―
"Et forløb hos Michael har mine varmeste anbefalinger. Selv har jeg fået mere ud af det, end jeg havde forventet og jeg står meget stærkere i dag end da forløbet begyndte - jeg hviler mere i mig selv og er langt mere selvbevidst.
Michael er usædvanligt dygtig til at lytte og bidrager til at rydde op og sætte ord på de tusindevis af tanker, som jeg ikke selv formåede at strukturere og overskue. Han forstod mig langt hen af vejen bedre end jeg selv gjorde og for første gang i mange år følte jeg mig accepteret. Michael er både professionelt dygtig samt et behageligt menneske, som formår at skabe trygge omgivelser, hvorfor jeg altid har følt mig velkommen og forstået. Forløbet har givet mig en masse værktøjer med i bagagen og vigtigst af alt, så ved jeg hvornår de hver især skal anvendes og kan hjælpe mig i den pågældende situation, så min udvikling og læring kan fortsætte."
― Christina ―
Jeg har i forbindelse med sygemelding grundet stress gået i terapi ved Michael. Fra dag ét blev jeg mødt med ro, rum og nærvær. Michael har virkelig en evne til at lytte efter og gennemskue de problemer og mønstre, jeg ikke selv var i stand til at se, og var altid dygtig til at finde ind til kernen af emnet. Har for nylig afsluttet mit forløb, og jeg føler at jeg er kommet ud på den anden side med en følelse af at være udrustet med nogle vigtige værktøjer og lektier om mig selv. Stor tak og ros til Michael herfra for hans rolige og nærværende væsen kombineret med store faglige evner!
― Thomas ―
Grundet stress har jeg været sygemeldt og i den forbindelse, gået til jævnlig behandling ved Michael. Fænomenet stress og det at blive behandlet, var et nyt territorium for mig, hvorfor jeg var en anelse skeptisk til at starte med.
Til min overraskelse får jeg et åbensindet, roligt, lyttende og fordomsfrit menneske i den anden ende af røret. Michael får en til at føle sig tryg ved første samtale, og igennem forløbet har han været nysgerrig på mig, som menneske.
Michael formår at stille de helt rigtige spørgsmål, så man igennem samtalerne med ham, får indsigt i hvad der ´driller´ en, uden at han selv siger det. Michael har en evne til at give en plads til, at blive set og hørt og igennem hans nysgerrige spørgsmål, formår han at skabe mere klarhed ved hans klient.
Samtalerne med Michael har været så givende for mig og selvom mit forløb er ved at nå sin ende, så er planen at jeg fortsætter ved Michael, med jævne mellemrum. Jeg vil til enhver tid anbefale Michael til alle!
― Christina ―
Tidligere
Næste
Jeg ser frem til at møde dig
med venlig hilsen
Michael Schade